Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Solsikkens Vuggestue

I Solsikken har vi to vuggestuegrupper, som hedder Astronauterne og Raketterne. Du finder vuggestuen bag ved hovedbygningen.

En helt almindelig dag i vuggestuen
Kl. 6:30 – 7:30: Dagen starter i vuggestuen, hvor vuggestue- og børnehavebørn er samlet. (På Astronauterne) Her er der mulighed for, at børnene kan spise deres egen medbragte morgenmad.

Kl. 7:45: Børnehaven og vuggestuen går hver til sit. Vuggestuebørnene bliver løbende afleveret, og der er leg og hyggelige læringsrum på stuen.

Kl. 8.45: Vi spiser formiddagsmad.

Kl. 9:30: Her holder vi samling med forskellige sanglege og historiefortælling.

Kl. 9:45: Vi laver forskellige målrettet og planlagte pædagogiske aktiviteter alt efter hvilke behov børnene har/hvilken ugedag det er.

Kl. 10.45: Vi spiser vores madpakker, og herefter putter vi løbende vuggestuebørnene.

Kl. 11.30/12.00: Alle børn er puttet. Dem, der ikke sover lur, leger på stuen.

Kl. 13.45: Vi spiser eftermiddagsmad med de børn, der er vågne, og tager løbende børn op.

Kl. 14:30: Vi leger på stuen eller på legepladsen.

Kl. 16:00: Vuggestuen går i børnehaven, og vi lukker børnehaven i fællesskab.

Kl. 16:30: Solsikken lukker - Fredag lukker vi kl. 16.00.

Indkøring i vuggestue
En god indkøring af central for jeres barns hverdag i vuggestuen. Det er en ny, stor og spændende verden, der møder jeres barn, så det kan være overvældende og tager tid for de fleste børn at vænne sig til.

Vi anbefaler 14 dage til indkøring. Disse 14 dage er ikke dage, hvor I er med jeres barn i vuggestue hele tiden, men 14 dage, hvor I er til rådighed, hvis jeres barn har svært ved opstarten.

Læs mere om opstartssamtale og indkøring her.

Madpakken – energi til hele dagen 
Alle Solsikkens børn skal have madpakker med hver dag. Morgenmad, formiddags-, middags- og efter-middagsmad, afhængigt af hvor lang deres dag er. Indholdet i madpakken er jeres råderum, men jf. Svendborg kommunens kostpolitik tager vi afsæt i sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til en sund kost. De daglige madpakker er en oplagt mulighed for at drage omsorg for dit barns energiniveau dagen igennem. Du kan finde inspiration til den sunde og nærende madpakke lige her

Ligeledes skal alle børn i Solsikken have en god drikkedunk med. Vand, er jf. sundhedsstyrelsen vigtigt for barnet at have med i sin drikkedunk.

Du kan læse Svendborg Kommunes kostpolitik her: Mad - og Måltidspolitik

Den gode dag i vuggestue
Hverdagen i vuggestuen fylder vi med tid, ro og omsorg. Dagene skal bruges til at lege, lære og udforske.

Derfor forventer vi, at forældrene hjælper til med at skabe mest mulig tid til børnene ved at:

-sætte navn på madpakker og drikkedunk 
-lade dit barn hjælpe til med at sætte madpakker og drikkedunk på plads i køleskabet
-have navn i det I ønsker, vi skal hjælpe med at passe på 
-medbringe skiftetøj, som passer til barnets alder og egner sig til alt slags vejr 
-rydde op på dit barns garderobe. Gerne sammen med dit barn
-hjælpe med oprydning på stuen, inden I går hjem 
-tjekke ind og ud på Aula skærmen. Sig samtidig altid farvel til en voksen 
-lade legetøjet blive hjemme
-holde jer ajour på Aula gerne dagligt
-sige til hvis I har noget på hjerte

Forældresamarbejde
I Solsikken er forældresamarbejde en vigtig del af hverdagen. Børns trivsel afhænger i høj grad af de voksnes løbende dialog med hinanden. Vi afholder samtaler i forbindelse med Trivselsvurderinger og overgang fra vuggestue til børnehave. Det er dog gennem den daglige dialog, vi kommer tættest på hinanden. Det er vigtigt, at vi siger goddag og farvel, og tager kontakt, både hvis der er noget, som skal vendes og blot for en lille hverdagsfortælling om dit barns dag.  

Læs mere om forældresamarbejde i Solsikken her (Link til dokument)

Traditioner
Vi har mange traditioner året igennem, som vi holder i hævd – bl.a. fastelavn, påske, jul (vi har udelukkende søde børn i Solsikken, så vi har god kontakt til selveste julemanden …), bedsteforældredag, diverse forældrearrangementer, sommerfest og meget mere.

Alt det praktiske, kan du læse mere om her

Det praktiske er vigtigt for at få dagligdagen til at glide – det danner grundlag for tid og plads til at alle de sjove lege og aktiviteter, vi hygger os med hver dag.

Du er altid velkommen til at kontakte os:

Astronauterne: 21 12 36 87
Raketterne: 21 12 40 85