Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde i Solsikken

I Solsikken har vi altid et stort fokus på forældresamarbejde. 

Børns trivsel afhænger i høj grad af de voksnes løbende dialog med hinanden. Det er vigtigt, at vi får sagt ordentligt goddag og farvel til hinanden hver dag. De voksne på dit barns stue, vil være dem, der kender dit barn bedst, og dem der har ansvaret for, at I har en fornemmelse af barnets dagligdag og trivsel. Det vil foregå gennem den daglige kontakt og gennem forældresamtaler, som kan forekomme i forbindelse med trivselsvurderinger/ overgang fra vuggestue til børnehave samt efter behov. 
Den Pædagogiske Teamleder, Rikke, deltager, hvis muligt i samtalerne med jer.

Åben og ærlig kommunikation skaber tryghed i samarbejdet
Det er vigtigt for vores samarbejde, at vi er ærlige og taler åbent med hinanden. Også når noget bliver svært. Personalet har ansvaret for at gå i dialog med jer, hvis jeres barn er udfordret eller hvis noget er svært i samarbejdet med jer og ønsket er, at det er gensidigt. Det er vigtigt for os, at I siger det højt, hvis I undrer eller bekymrer jer over noget. 

I er altid velkomne til at rette henvendelse til Rikke, hvis samarbejdet/kommunikationen bliver svær, eller I undrer eller bekymrer jer på jeres barns vegne. Det er dog vigtigt at understrege, at personalet, som udgangspunkt, orienteres om jeres henvendelse og inddrages i processen.

Husrådet
I Solsikken har vi et husråd, der består af 3-4 forældre. Husrådet er ansvarlige for planlægningen af arrangementer uden for det pædagogiske arbejde. Der kan fx arrangeres forældrekaffe, loppemarkeder, sommerfest mm. Der vælges repræsentanter en gang årligt på vores forældremøde.

Forældrebestyrelse
Som en del af Dagtilbuddet Øbakkerne, er Solsikken også repræsenteret i den samlede forældrebestyrelse for Øbakkerne. Repræsentanter til forældrebestyrelsen vælges for to år ad gangen.  

Forældrearrangementer 
I løbet af året har vi også forskellige forældrearrangementer i Solsikken, f.eks. Forældrekaffe, bedsteforældredag, sommerfest m.v.