Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fremskudt socialrådgiver

Oplever du, at det nogle gange kan være svært at være forælder? 
Oplever du, at det nogle gange kunne være rart med råd og vejledning i forhold til at være børnefamilie?
Har du bekymringer om dit barns trivsel? 
Måske har du talt med dit barns dagtilbud om din bekymring?

Vi er fremskudte socialrådgivere i Dagtilbud, og er tilknyttet dagplejen, dagtilbud, sundhedsplejen og skolerne. Vi kan tilbyde op til 3 råd- og vejledningssamtaler, hvis man som forældre har en bekymring for sit barn eller familieliv.

Du kan også møde os på de tværfaglige møder, hvis du er inviteret til et sådant møde. Her vil du også møde sundhedsplejersken og PPR-psykologen.
 

Billede
Familie


Meget ofte vil et forløb hos os foregå i samarbejde med dit barns dagtilbud/skole eller sundhedsplejerske, men det behøver ikke altid være sådan. Vi vil dog altid opfordre til et tværfagligt samarbejde, og tale med dig om, hvorvidt det giver mening i lige præcis dit barns situation.

Hvordan: 
Personalet i dit barns dagtilbud/skole kan være behjælpeligt med at kontakte os. Ofte kan det være en god ide, at den pædagog, der kender dit barn godt, deltager i det første møde, hvor vi sammen taler om dit barns trivsel og udvikling. Du kan også vælge selv at kontakte os. 

Hvor: 
Opstarten kan foregå i dit barns dagtilbud. Samtalerne med dig/jer forældre alene vil foregå i Møllergade 88, 5700 Svendborg.

Terese varetager Issø-skolens og Vestermarksskolens område. Du kan også finde præsentationen af Terese her.

Majbritt varetager Tåsningeskolens område. Du kan også finde præsentationen af Majbritt her.

Billede
Fremskudt socialrådgiver Terese Bjerg - Øbakkerne
Fremskudt socialrådgiver:
Terese Bjerg
Telefon: 24760022 
Mail: terese.bjerg.fanefjord@svendborg.dk
Fremskudt socialrådgiver:
Majbritt Grønbjerg
Telefon: 30176578 
Mail: majbritt.gronbjerg@svendborg.dk