Nok er Kirkeby en lille landsby, men det betyder ikke, at her er kedeligt at være!
Børnehuset er en del af et aktivt lokalsamfund, som samarbejder tæt. Faktisk så tæt, at Kirkebys samlede foreninger afholder flere fællesmøder om året i et udvalg, vi kalder KOO-gruppen, her planlægger vi arrangementer og aktiviteter.
Børnehuset bidrager blandt andet til den årlige kulturnat og lågeproduktion til Kirkebys årlige fællesjulekalender - kom selv og se, hvad det går ud på, når julen sig nærmer …
Lokalforeningerne i Kirkeby byder blandt andet på spændende foredrag i foredragsforeningen, sommerfest, Skt. Hans aften hos Kirkeby Idrætsforening (KIF), Kulturnat, spillecafé og fællesspisning i forsamlingshuset, udflugt for sognets ældre arrangeret af Kirken og meget mere.
Kirkeby Børnehus har naturligvis tættest samarbejde med Issø-Skolen og KIF – Kirkeby Idrætsforening, da vi er naboer og deler samme udgangspunkt: byens børn.
Vi har blandt andet et ugentligt samarbejde med KIF, hvor de børn, som går til gymnastik, bliver hentet til deres fritidsaktivitet om eftermiddagen direkte fra børnehave af gymnastikinstruktøren. Forældrene henter så børnene i hallen, når gymnastiktræningen er slut.
Vi anbefaler altid vores familier at melde deres børn til fritidsaktiviteter - flere af børnene i børnehuset går f.eks. til gymnastik og/eller fodbold. Her kan du, hvilke sportsgrene KIF tilbyder træning i.
Både vuggestue- og børnehavebørn og deres familier er vant til at færdes i skolens miljø, da de hver dag går gennem skolegården til og fra Kirkeby Børnehus. Vores samarbejde med skolen er naturligt tæt blandt andet gennem overlevering og samarbejde om Forårs-SFO og projekter f.eks. i forbindelse med Kulturnatten.
Vores unikke placering giver børn og familier mulighed for at bevæge sig i det samme velkendte miljø, indtil børnene fortsætter på mellemtrinnet på Issø-Skolens afdeling i Stenstrup.
Et tætknyttet og aktivt lokalsamfund er en gave til det trygge børneliv.